DE STØRSTE ER DE SMÅ - sange til Anker

Home
Hyldest-CD
Sange Til Anker
Anmeldelser
Folkeeje
Kontakt
Fotos


 

Hørte igen Anisette synge med sin skærende, ekstatiske stemme, der ikke kan undgå at gøre indtryk:"I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af jer selv - I har slået med knipler - kan komme med hule paragraffer - er det jer selv eller os, I er bange for at møde?"
- Anker Jørgensen i sin dagbog den 1. august 1976


Meget enkelt kan man sige, at begrebet solidaritet ikke er så populært mere. Folk forbinder det næsten alene med sociale tabere og strid på arbejdsmarkedet. Vi må lægge noget andet og bredere i begrebet solidaritet. Vi må være eksponenter for menneskelighed på alle områder. Eller lad mig flippe helt ud og sige: kærlighed."
- Anker Jørgensen, Ninka-interview i 1995

 




Ud af denne snak voksede ideen og lysten til at lave en hyldest-cd til netop Anker. At kunstnere hylder en tidligere politiker på denne måde kan siges at være temmelig utraditionelt. Men kunstnerne spænder sig ikke for en partivogn, for Anker eller for nogen andre. Under hele projektet har det været vigtigt at gå fri af bindinger til parti, fagbevægelse og interesseorganisationer, men netop at fokusere på, hvilken person, guttermand, hædersmand Anker er som menneske.

Alle sangene på albummet, på nær én, er fra Arbejdersangbogen og udvalgt i et tæt samarbejde mellem Anker og kunstnerne. På dette grundlag har kunstnerne selv fortolket sangene og sat deres personlige præg på dem. Under cd’ens tilblivelse blev det tydeligt, hvilken person Anker Jørgensen er, og hvilket indtryk mange har af denne karismatiske herre. Overalt mødte projektleder Henrik Hansen goodwill. Mange musikere ville gerne deltage, og LO-skolen tilbød at lægge lydstudie og lokale til.

Rækken af kunstnere, der hylder Anker Jørgensen, spænder vidt og over flere generationer. Blandt de medvirkende kan blandt andre nævnes Erik Clausen, Allan Olsen, Michael Falch, Kim Larsen, og helt nye unge danske rockpoeter som Juncker og Jonas Breum. Sidstnævnte har i fællesskab skrevet og kombineret albummets sidste og eneste nye nummer, ”De største er de små”, der også er albummets titel.

Med cd’en følger en booklet, som indeholder små, skæve og for mange ukendte historier, som tegner et billede af mennesket Anker Jørgensen. Til hver enkelt sang er tilføjet små glimt fra Ankers omskiftelige liv og levned med fokus på hans personlige valg. Blandt andet hører vi historien om, hvorfor Anker ikke ville have en Mercedes som ministerbil, om at være cykelbud i Kongens København, om at være modstandsmand under besættelsen, om at vokse op hos plejeforældre og om at være ægtemand i 51 år.

Anker Jørgensen var Vajsenhusbarnet, som arbejdede sig op til samfundets top fra den fattige barndom som forældreløs på Amagergade på Christianshavn, hvor fire lejligheder deltes om en rusten køkkenvask på gangen og lokum i gården. Han blev født den 13. juli 1922 i et lille kolonihavehus i en haveforening, der lå på Irlandsvej på Amager som søn af kusk Johannes Albert Jørgensen og hustruen, rengøringskone Karen Marie Jørgensen.

I sine erindringer "Fra Christianshavn til Christiansborg" fortæller Anker, at begge forældre døde, da han var 4-5 år gammel, ligesom en lillebror døde som ganske lille. En tante, tobaksarbejderske Karla Jacobsen, spurgte Ankers morfar, en landmand fra Roskilde-egnen, hvad der så skulle ske med den lille dreng og fik dèt svar, at "ham må kommynen tage sig af." Hertil svarede tante Karla: "Jeg skal give dig kommyne!" - og Karla tog Anker til sig. Om natten sov Anker på en sofa i stuen, hvor en gammel gaslygte fra gaden kastede et lysskær ind i stuen, så han kunne ligge i mørket og læse om sine idoler, først og fremmest en halv snes Tarzan-hefter, men også om de virkelige helte, dem fra idrættens verden.


En ung Anker Jørgensen


Anker Jørgensen fortæller videre, hvorledes familien i tredverne for alvor mærkede arbejdsløsheden. Det skete ofte, at man måtte pantsætte ejendele som f.eks. en vinterfrakke hos "onkel", et tilnavn givet Amagerbrogades filial af Det Kongelige Assistenshus. Når Anker så kom hjem med lånesedlen, blev den lagt i en lille skuffe, og uge for uge blev der lagt penge hen, så man kunne løse frakken ind igen. Senere kom Anker på Det Kongelige Vajsenhus' skole for forældreløse børn, blev bud, arbejdsdreng, svajer, skibsværftsarbejder og lagerarbejder. De arbejdsløse perioder brugte han på biblioteket og på aftenkurser.

Folkebiblioteket i Ølandshus på Amager blev dèt sted, Anker opsøgte, når han var uden arbejde. Det blev hans lille folkeuniversitet, døren til en ny verden. Dèr lærte han Georg Brandes og hans "Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes  Litteratur" at kende, han læste digtsamlinger som "Vers og Værktøj", han blev meget optaget af Hartvig Frisch's "Europas Kulturhistorie", og han læste Hans Kirks skildringer af "Fiskerne" og "Daglejerne".

Anker læste systematisk historie og filosofi, Kant, Nietzsche, Marx, Egon Friedell, og han læste rejsebøger som Aage Krarup Nielsens "En Hvalfangerfærd" og "Mads Lange Til Bali". Anker krydsede i perioder dèt antal sider af, som han skulle læse pr. dag i den følgende uge. Ofte stod han op en time før om morgenen og læste 10-15 sider i hver bog, inden han skulle på arbejde.

Efter af være gået ud af skolen, blev Anker bud i en grøntforretning på Øresundsvej og blev senere arbejdsdreng som 14-årig på en låsefabrik, 48 timer om ugen til 15 kroner. Under Anden verdenskrig arbejdede den unge Anker Jørgensen som bl.a. lagerarbejder. Og han var soldat, husar i Næstved, samtidig med at han var meget aktiv i den danske modstandsbevægelse.

I 1960 rykkede Anker Jørgensen sammen med Ingrid og de 4 unger ind i en 3-værelses lejlighed i det almene boligbyggeri AKB på Borgbjergvej 1 med udsigt til baneterrænet. Uden vaklen sagde han nej til al statsminister-luksus på Marienborg - som han selv forklarede det: "Jeg kunne sgu aldrig finde oplukkeren i det store hus."

Her i 2007 en menneskealder senere bor Anker stadig i nummer 1 på Borgbjergvej, hvor alle passer på ham. Journalisten Olav Hergel har fortalt, hvordan Anker stadig svæver over kvarteret. ”Han bliver svagere og svagere, ældre og ældre, mere og mere krumbøjet, men han går stadig i Fakta og kommer stadig nede i pavillonen hos Laila på Mozarts Plads og får en æblekage og en kop kaffe ...  "Vi elsker Anker. Vi elsker alle sammen Anker, " siger Roland på 55 år .. De andre nikker."  …"

Anker Jørgensen har nu igennem mange år været een af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere, der i sin høje alder flittigt farer land og rige rundt for at fortælle om sit liv og sine oplevelser. Han sagde i et interview: "Det giver livsmod, at folk stadig gerne vil høre mig. Det er ligefrem rørende, så mange henvendelser jeg får om at komme ud at tale .."

Alex Frank Larsen beskrev det således i sin fremragende bog: Anker - Mennesket, Magten, Meningerne fra 1999:

"Han er aldrig vokset bort fra dét, han kom fra, og mødet med jævne mennesker er en vigtig del af livet, aldrig bare et besværligt spild af tid. Der skal være tid og plads til kaffen, og hvis det står til Anker - jo tak, gerne kage, men bare et lille stykke ... Anker kan gå rundt i det stinkende Gazas menneskemylder den ene dag og være i Øster Hurup næste dag for at minde syv pensionister om glæden ved at læse."

 


 


Det var ikke Anker, der solgte Københavns havnefront til den højestbydende. Det var heller ikke ham, der solgte Ungdomshuset hen over hovedet på de unge mennesker, der havde opholdt sig i huset i 25 år ... Derimod var det Anker, der i sin største time gik ind i løvens hule og tog til Bagdad og befriede de danske gidsler. Det var sgu modigt gjort. Så derfor vil jeg nu synge verdens største, lille sang til Danmarks største, lille mand ..."
- Kim Larsen, sanger og poet


Hans frisind og tolerance står for mig som sande arbejder værdier. Jeg kan huske hans fremtoning, fra da jeg var barn. Han var en rigtig statsminister. Ikke lige så kedelig som Poul Schlüter ... Han var inkarnationen af arbejderværdierne. Han stod ved sine meningers mod og var sig selv. Altid. Det er en befriende kontrast til moderne politikere, der er så finpudsede, og alt handler om spin ..."
- Christian Juncker, sanger og poet, i et interview med metroXpress ved Nana Askov 1. maj 2007



Louis Bülow   ©  2008-10
www.auschwitz.dk www.oskarschindler.com  www.emilieschindler.com