Hørte
igen Anisette synge med sin skærende, ekstatiske stemme, der ikke kan
undgå at gøre indtryk:"I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af
jer selv - I har slået med knipler - kan komme med hule paragraffer -
er det jer selv eller os, I er bange for at møde?" - Anker Jørgensen i sin dagbog den 1. august 1976
Meget
enkelt kan man sige, at begrebet solidaritet ikke er så populært mere.
Folk forbinder det næsten alene med sociale tabere og strid på
arbejdsmarkedet. Vi må lægge noget andet og bredere i begrebet
solidaritet. Vi må være eksponenter for menneskelighed på alle
områder. Eller lad mig flippe helt ud og sige: kærlighed." - Anker Jørgensen, Ninka-interview i 1995
Da en række kendte danske
kunstnere i foråret 2007 lavede en hyldest-CD til noget så sjældent
som en politisk hædersmand, Anker
Jørgensen, blev der skrevet historie
lige til Guinness Rekordbog - den tidligere statsminister er 25 år
efter sin afgang mere elsket end nogensinde før, og CD'en med
sange til Danmarks største, lille mand strøg til tops på de danske
hitlister. Guld blev det til.
Den 13. juli samme år fyldte Anker Jørgensen
så 85 år:
arbejdsmanden, der var på fornavn
med nationen og
aldrig holdt udsalg i meninger og standpunkter
statsministeren, der stod i
telefonbogen uden hemmeligt
nummer og aldrig fik fine fornemmelser eller vaner
mennesket, der aldrig glemte
sin ungdoms idealer
og blev dansk folkeeje.
Som statsminister under svære politiske forhold i 1970érne sloges
Anker Jørgensen for den danske velfærdsmodel. Det var meget
vanskelige år med international lavkonjunktur, to store globale
oliekriser og massearbejdsløshed overalt – men Anker vaklede ikke.
Han forblev trofast mod sine idealer om retten til velfærd for alle og
afviste alle krav om et almissesamfund, der ville forflygtige al
anstændighed og socialt ansvar. Overalt i verden blev der skåret
drastisk ned på velfærden, men Anker Jørgensen forsøgte
at minimere skaderne på det danske velfærdssamfund.
Anker nærede ægte følelser for de svageste i samfundet - man hørte
hjertet banke, når han midt i den politiske jungle talte om tolerance,
ligeværd og solidaritet. Også i dag kan folk med sans for skæbner
og menneskelige kvaliteter hente meget hos Anker, mens de fine
fornemmelsers kavalkade er på Herrens mark. Dette ærlige og prunkløse
menneske forener uden at lefle stort socialt engagement med
menneskelighed og solidaritetsfølelse – egenskaber, der i en sjælden
grad har gjort ham til dansk folkeeje og landsfader. Forkætret og
nedgjort af
nogle, javist, men ellers omgærdet med dybfølt sympati og beundret for
sine standpunkters mod.
I februar 2007
kunne de danske musikere fortælle, at de var gået sammen for at
lave en aldeles upolitisk hyldest-CD til Anker Jørgensen, en CD der
blev udsendt den 1. maj samme år. I april 2007
blev der udsendt en pressemeddelelse:
DE STØRSTE ER DE SMÅ - sange til
Anker
Diverse kunstnere
En perlerække af kendte
danske kunstnere hylder på cd’en ”De
største er de små - sange til Anker” den tidligere statsminister
og folkekære personlighed Anker Jørgensen i anledning af hans 85-års
fødselsdag. Cd’en, der indeholder nyfortolkninger af sange fra
Arbejdersangbogen, udkommer - selvfølgelig - på arbejdernes
internationale kampdag den 1. maj.
Anker Jørgensen på Vrå Højskole
tirsdag, den 17. april 2007
Foto: Kristian Møller
Anker Jørgensen fylder 85 år den 13.
juli. I den anledning er en række af Danmarks mest kendte kunstnere gået
sammen for at hylde ham på cd’en ”De største er de små - sange
til Anker” med nyfortolkede sange fra Arbejdersangbogen. Med cd’en
sender kunstnerne en varm hilsen og tak til hæderspersonen Anker Jørgensen,
mere end til socialdemokraten af samme navn.
Det var på Skanderborg-festivalen i 2005, at idéen om at hylde Anker Jørgensen
blev til. Under sommersolen faldt Peter Ingemann (musiker) og Henrik
Hansen (projektleder og musiker) i snak om, hvor de rigtige, ægte og
velmenende mennesker i dansk politik var blevet af - nogen man kan stole
på, og som ikke skifter mening, bare spindoktoren løfter øjenbrynet:
Sådan nogen som Anker Jørgensen!
Det
var ikke Anker, der solgte Københavns havnefront til den højestbydende.
Det var heller ikke ham, der solgte Ungdomshuset hen over hovedet på de
unge mennesker, der havde opholdt sig i huset i 25 år ... Derimod var
det Anker, der i sin største time gik ind i løvens hule og tog til
Bagdad og befriede de danske gidsler. Det var sgu modigt gjort. Så
derfor vil jeg nu synge verdens største, lille sang til Danmarks største,
lille mand ..." - Kim Larsen, sanger og poet
Hans
frisind og tolerance står for mig som sande arbejder værdier. Jeg kan
huske hans fremtoning, fra da jeg var barn. Han var en rigtig
statsminister. Ikke lige så kedelig som Poul Schlüter ... Han var
inkarnationen af arbejderværdierne. Han stod ved sine meningers mod og
var sig selv. Altid. Det er en befriende kontrast til moderne
politikere, der er så finpudsede, og alt handler om spin ..." - Christian Juncker, sanger og poet, i et interview med metroXpress
ved Nana Askov 1. maj 2007