DE STØRSTE ER DE SMÅ - sange til Anker

Home
Hyldest-CD
Sange Til Anker
Anmeldelser
Folkeeje
Kontakt
Fotos


 

Hørte igen Anisette synge med sin skærende, ekstatiske stemme, der ikke kan undgå at gøre indtryk:"I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af jer selv - I har slået med knipler - kan komme med hule paragraffer - er det jer selv eller os, I er bange for at møde?"
- Anker Jørgensen i sin dagbog den 1. august 1976


Meget enkelt kan man sige, at begrebet solidaritet ikke er så populært mere. Folk forbinder det næsten alene med sociale tabere og strid på arbejdsmarkedet. Vi må lægge noget andet og bredere i begrebet solidaritet. Vi må være eksponenter for menneskelighed på alle områder. Eller lad mig flippe helt ud og sige: kærlighed."
- Anker Jørgensen, Ninka-interview i 1995

 

Anker Jørgensen, dansk folkeeje og landsfader - vor tids eneste folkekære statsminister med rødder dybt i den danske arbejderklasse. Anker, den tidligere svajer og arbejdsmand, der blev hædret med betegnelsen velfærdssamfundets bygmester og sammen med sit hold fik gennemført så afgørende velfærdsreformer som efterlønnen, garanti-lønnen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, en omfattende socialreform med Bistandsloven som vigtigste element tilligemed det endegyldige nej til Atom-kraft.

Alex Frank Larsen
anfører i sin glimrende biografi: Anker, Mennesket - Magten - Meningerne, at Anker Jørgensen i sjælden grad er inkarnationen af det danske folk. Ingen dansker i nyere tid repræsenterer som Anker den danske folkesjæl - den almindelige danskers levevis, idealer, forhåbninger og handlinger:

"Anker Jørgensens jævne levevis får os let til at glemme, hvilket usædvanligt menneske han er. Hans ligefremme, åbne og prunkløse væsen, hans notoriske ærlighed og kontaktskabende evner har gjort ham til folkeeje i en sådan grad, at vi næsten tager ham som en selvfølge. Men Anker Jørgensens personlige historie er unik og lader sig ikke gentage .."


Dorte A. Christiansen
, der igennem mange år arbejdede som privatsekretær for Anker Jørgensen i Statsministeriet, beretter i sin erindringsbog fra 2003 Så Slip Dog Den Høne!, hvordan Anker og Ingrid med stor kærlighed kunne fortælle om deres hjørnelejlighed på Borgbjergvej, hvor deres børn var vokset op, og hvor de i årevis havde gået aftenture hånd i hånd.

Hun kunne også fortælle, hvordan Anker som ellers travl statsminister mestrede kunsten i lige at lægge sig på sofaen i ministerkontoret i ti minutter eller småløbe en tur rundt om Christiansborgs ridebane - så var han udhvilet og klar til resten af dagen og aftenen med:

"Det var på sådan en løbetur, han stoppede op foran et ungt japansk turistpar, der forelsket tumlede rundt med deres kamera i forgæves forsøg på at nå tilbage foran linsen, kysse hinanden inderligt, inden selvudløserknappen koblede sig selv på. Venligt tilbød Anker at agere fotograf. De takkede ham overstrømmende .. på flydende japansk, men Anker var ikke i tvivl om lydenes betydning, så han muntrede sig med at svare dem, at nu var de i alt fald foreviget og ønskede fortsat rigtig god tur. Hvis de fik brug for hjælp, måtte de endelig ringe til ham. Værsko, her var hans visitkort.

Jeg ville gerne have været inde i deres hoveder, når det gik op for det forelskede par, at det var landets statsminister, der var fotografen .. Typisk Anker, ægte ligetil."


Michael
, bosiddende på Amager, fortæller på sin hjemmeside Langt Fra Alfarvej om et tilfældigt møde med Anker Jørgensen i september 2004:

"Tirsdag, september 14, 2004
I dag har jeg siddet ved siden af ingen ringere end den tidligere statsminister Anker Jørgensen. Faktisk var det ham der satte sig ved siden af mig i S-toget på vej mod Københavns Hovedbanegård. Jeg blev først lidt paf, "Det her er sgu en af de helt store kanoner", tænkte jeg. "Den sidste politiker af sin slags, en af dem der aldrig fik en højere universitetseksamen og alligevel nåede helt derop hvor man ikke kan nå længere". Jeg fik gudskelov taget mod til mig og fik sagt "Dav Anker" til ham. Han hilste venligt tilbage, og så sludrede vi løst og fast om politik i de 10 minutter det tog inden toget holdt ved spor 9. Vi fulgtes ud af toget og ønskede hinanden en fortsat god dag. Jeg kiggede efter ham da han gik hen af perronen. Han så gammel ud, gik med stok og havde bøjet ryg. Sådan virkede han ellers ikke på mig inde i kupeen. Der havde hans øjne lyst og hans stemme glødet da vi talte om krigen i Irak og den borgerlige regerings snævre flertal for at gå med i den. En masse unge mennesker kom løbende tæt forbi og var næsten lige ved at vælte ham. Jeg tror faktisk ikke de anede hvem han var. "Hold ud, du gamle" tænkte jeg, vendte mig om og gik i den modsatte retning."


På hjemmesiden Kryddernellikens Ind-, Ud-, og Sammenfald hedder det i et indlæg dateret den 15. august 2006 om den tidligere statsminister:

"Ind i mellem er der en medpassager på min faste busrute. En venlig ældre herre der trisser ind og sætter sig, og taler med dè, der ind i mellem kontakter ham. For det er der nogen, der gør. Af dem over en vis alder. Han var nemlig statsminister engang.

Jeg bliver i godt humør når jeg ser ham. Han minder mig om en tid, der godt og vel har nået at få nostalgiens patina.

Men mest af alt så minder han mig om, at nogle politikere ikke giver sig ud for at være andet end hvad de er. På godt og ondt ..

Anker Jørgensen bestred stillingen som statsminister som Anker Jørgensen.

Jeg tror ikke man kan sige det samme om hverken Schlüter, Nyrup eller Fogh-Rasmussen.

Og jeg ville blive endog meget forbavset over at møde dem i bussen."


Pressefotografen Mogens Ladegaard har rejst det meste af verden rundt med landets statsministre og kunne i et interview med Gitte Madsen, TV2, fortælle om sine oplevelser med Anker Jørgensen:

"Anker tænkte virkelig på mennesker. Engang var der en stakkels forvirret dreng, der kastede et æg efter ham under et besøg i Grønland, hvorefter en betjent straks greb hårdt fat i drengen. Men det kunne Anker slet ikke have, og det endte med, at han nærmest undskyldte, at han kom til at stå i vejen for ægget ..."


I sin velskrevne artikel Ærlige Anker - Et Mandfolk Af Folket på magasinet SeniorLife fremhæver den kendte journalist og forfatter Bjarne Bekker Ankers eftermæle som hele folkets statsminister:

"En akademiker er en person, der har læst sig til det, vi andre véd. Det gamle mundheld passer på forhenværende statsminister Anker Jørgensen. Forkætret af det borgerlige Danmark, da han regerede under nedture og oliekriser. Men Anker har fået et flot eftermæle som hele folkets statsminister.

I tider, hvor politikere rangerer i den absolutte bund på troværdighedsbarometret, har Danmark en forhenværende statsminister, vi kan være stolte af.

Anker Jørgensen, lager- og pakhusarbejderen blev landets leder i oktober 1972, da Jens Otto Kragh gik og smækkede med døren i Statsministeriet. Vi - og Anker - kan med glæde se tilbage på en periode, hvor der ikke blev holdt udsalg i meninger og standpunkter. En tid, hvor et løfte, afgivet af landets leder, var noget, der ikke kunne forhandles bort over en nat..!"


Andrea
, journalist fra Vesterbro, hylder den 14. juni 2006 på sin blog Mental floss "en vaskeægte landsfader med rødder dybt i den danske arbejderklasse" med sin Ode Til Anker:

"Men det mest bemærkelsesværdige var alligevel, at da jeg her til aften skulle op til thai take away'en på Værnedamsvej, ja så mødte jeg simpelthen Anker Jørgensen.

Anker Jørgensen er nok verdens mest fantastiske skabning. Han er lige så nuttet som en kattekilling, især nu hvor han er virkelig gammel og går med stok. Jeg havde lyst til at putte ham i lommen og tage ham med hjem og give ham småkager og portvin.

Måske skyldes min overdrevne affektion, at Anker Jørgensen altid vil være Den Rigtige Statsminister for mig. Jeg ved godt, at han, sådan rent objektivt set, måske ikke har været den bedste statsminister, men han har uden tvivl været den mest folkekære – og så minder han mig bare om min barndom.

Min far har fortalt, at jeg som lille var med ham nede og stemme til et folketingsvalg, og ikke så snart var vi trådt ind i gymnastiksalen på Skansevejens Skole før jeg stolt proklamerede »Vi stemmer på Anker!!!« Og det gjorde vi.

For snart mange år siden lavede jeg et interview med ham ... interviewet med Anker Jørgensen gik rigtig godt, og en uge efter fik jeg et håndskrevet kort med solsikker på fra ham, hvor han skrev:

»Kære Andrea,
Tak for det meget fine interview, du har lavet. Det var en fornøjelse at tale med dig, og jeg ønsker dig held og lykke med resten af din journalist-uddannelse. Jeg er sikker på, at verden kommer til at høre meget mere til dig i fremtiden.
De varmeste hilsener, Anker«

Jeg har gemt kortet, og jeg tager det af og til frem, hvis den faglige selvtillid skal have et boost."

Danmarks mest læste ungdomsblad Chili Magazine hyldede Anker Jørgensen i april 2005 med denne stodder-tribute af Dennis Christiansen:

Statsmanden
Navn: Anker Jørgensen
Født: 13. juli 1922.
Stodder-credentials: Det sker nok aldrig igen: Den ufaglærte arbejder fra stenbroen blev statsminister. Folket elskede Anker: Han sagde nej til statsminister-luksus på Marienborg og blev boende i sin tre-værelses i Sydhavnen. Han foretrak en pilsner med sidevogn på den lokale frem for nytårskur på Amalienborg. Og alligevel var han den værdige statsmand, der repræsenterede Danmark på europæiske topmøder (og bagefter bundede bajere på håndværker-maner).
Han holder det ægte: Anker bor stadig på Borgbjergvej 1, 3. tv, 2450 København SV.


Lad os slutte med Anker Jørgensens datter, antropolog og keramiker Mette Kvist Jørgensen. Hun kunne i et interview med Kasper Riggelsen, Fyens Stiftstidende, den 11.4.2005 fortælle om sin far:

"Jeg har altid været utrolig stolt af min far. Også den dag i dag, hvor han som en gammel mand stiller sig op på talerstolen for at fortælle om sit liv. Det er da godt gået. Det sjove er, at min datter, Pil, er begyndt at synes det samme. Sidste år inviterede hun ham op på gymnasiet i Ringe, hvor hun havde samfundsfag. Da hun kom hjem, efter han havde holdt et foredrag, sagde hun: "Det er lidt sejt at have sådan en morfar".

 


 


Det var ikke Anker, der solgte Københavns havnefront til den højestbydende. Det var heller ikke ham, der solgte Ungdomshuset hen over hovedet på de unge mennesker, der havde opholdt sig i huset i 25 år ... Derimod var det Anker, der i sin største time gik ind i løvens hule og tog til Bagdad og befriede de danske gidsler. Det var sgu modigt gjort. Så derfor vil jeg nu synge verdens største, lille sang til Danmarks største, lille mand ..."
- Kim Larsen, sanger og poet


Hans frisind og tolerance står for mig som sande arbejder værdier. Jeg kan huske hans fremtoning, fra da jeg var barn. Han var en rigtig statsminister. Ikke lige så kedelig som Poul Schlüter ... Han var inkarnationen af arbejderværdierne. Han stod ved sine meningers mod og var sig selv. Altid. Det er en befriende kontrast til moderne politikere, der er så finpudsede, og alt handler om spin ..."
- Christian Juncker, sanger og poet, i et interview med metroXpress ved Nana Askov 1. maj 2007



Louis Bülow   ©  2008-10
www.auschwitz.dk www.oskarschindler.com  www.emilieschindler.com